Om Cykeljul.dk

Cykeljul støtter cyklismen i Danmark

Danmark er et af verdens bedste cykellande, men det går faktisk den helt forkerte vej med cyklingen i Danmark. Der er færre der cykler – ikke mindst børn. I Cyklistforbundet arbejder vi for at vende den kedelige udvikling. Når du køber julekalenderen, giver du os en vigtig hjælpende hånd i arbejdet. Du støtter vores kamp for flere cykelstier, sikre skoleveje og generelt bedre vilkår for cyklister.

Børn cykler mindre

En helt ny undersøgelse viser, at danske børn cykler mindre og mindre. I 1990’erne cyklede 7 ud af 10 børn i skole. I dag er det kun 4 ud af 10 børn, der tager cyklen til og fra skole. Og de fleste børn cykler ikke til deres fritidsaktiviteter. Vi arbejder hver dag for at vende denne udvikling. Derfor har Cyklistforbundet flere årlige kampagner, der fokuserer på cykling – fra børnehave til gymnasium.

Påvirker børnenes sundhed

Børn skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen ifølge Sundhedsstyrelsen. Hvis de cykler til skole og til sport, er de godt på vej. Det er utrolig sundt at cykle. Hver gang en borger cykler en kilometer, sparer samfundet otte kroner i bl.a. sundhedsudgifter.

Danmarks første cykelsti

Cyklistforbundet er en medlemsorganisation, der har eksisteret siden 1905. Dengang var cyklisternes store udfordring, at de skulle dele vejen med hestevogne. Dette resulterede i mange punkteringer på grund af de mange søm fra hestesko. Frustrationen over punkterede cykeldæk var grundlaget for oprettelsen af Cyklistforbundet. Det politiske pres fra det nystiftede forbund førte til oprettelsen af Danmarks første cykelsti langs søerne i København i 1911.

Sikre cykelveje

 Cyklistforbundet arbejder stadig på at skabe bedre og mere sikre cykelveje i Danmark. Selvom der i dag findes mere end 30.000 kilometer cykelsti i Danmark, er der stadig alt for mange veje, der ikke er indrettet til sikre cykelture for børn og voksne. Vi mener, at man skal kunne cykle sikkert i hele landet!

Cykelnation

Danmark er en cykelnation, men… Når cyklismen falder, ikke kun blandt børn, men også blandt voksne, kan vi ikke tage vores status som cykelnation for givet i fremtiden. Cykling er billig transport, der giver frihed og sundhed – og samtidig får man motion undervejs fra A til B. Cykling er også godt, fordi det mindsker trængslen i byerne og reducerer CO2udledning.

Cykeljul

Vi have flere til at cykle mere – og den dagsorden bidrager du til, når du køber og sælger Cyklistforbundets julekalender!

Rigtig glædelig cykeljul og godt nytår!

Bestil julekalendere